|
|
|
Af: Sofie Sparre |  Foto: Jonny Paw | | |
Selv om Luke havde mistet deres sangerinde Tanja Thulau til sygdom, stillede resten af bandet friskt op til koncert på Ridehusets nordscene.
Selv om Tanja var blevet hjemme i sengen, og det i stedet var Nikolaj Grandjean, der havde overtaget ved mikrofonen, var Luke ikke mindre mystiske og spændende end de plejer at være. Med deres usædvanlige sammenblanding af pop, rock, reggae, bossanova, triphop, lounge og elektronica formåede de at aflevere en overraskende blanding, hvis lige sjældent er hørt på den danske musikscene.
Tanja Thulau blev da heller ikke savnet – det skulle da lige være for hendes smukke ydre – da Nikolaj Grandjean, der selv har skrevet sangene, udfyldte hendes sko på en ganske anderledes, men god facon. Luke beviste hermed, at de er mere end bare en smækker sangerinde.
Med deres eksperimenterende og rytmisk flydende beats begynder man som publikum hurtigt at drømme om de lange sommeraftener i syden, en kold drink og en sækkestol, hvor man kan ligge henslængt, mens man lytter til Luke’s beroligende bossanova-inspirerede toner.
Lidt småkedeligt
Selv om Luke’s musik absolut er spændende og værd at lytte til, må de lære hvornår legen ikke er god længere. Flere af numrene blev alt for lange og bar præg af, at bandet var gået i selvsving, fordi det var en liveoptræden. De lange afslutninger gjorde, at publikum havde svært ved at holde opmærksomheden på musikken og koncerten havde en tendens til at blive lidt småkedelig – lige indtil det næste nummer gik i gang.
Men selv om Lukes optræden til tider havde det med at blive lidt langtrukken, beviste bandet med denne optræden, at de rækker langt ud over TV2’s reklameblok "Danske Banks Breakdance.
Ridehuset Nord, lørdag |
|
|
|
